Den Romerske kejser Trajan (ca. 53-117), eller Marcus Ulpius Trajanus, var den første ikke-italienske kejser. Han udvidede Roms territorium til dets fjerneste grænser, og hans betegnelse som optimus princeps, “de bedste af prinser,” vidner om hans omdømme.
da Nerva efterfulgte den myrdede Domitianer i 96, var det på ingen måde sikkert, at hærene ville acceptere en dejlig gammel ukendt kejser., Faren fra ambitiøse generaler var så reel, at Nerva adopterede Trajan, kommandanten for de nærmeste hære (på Rhinen), og gjorde ham efterfølger, selvom han var hjemmehørende i Italica, en romaniseret by i Spanien. Fremover ikke-italiensk afstamning var ingen bar til selv den højeste position i imperiet. De to vigtigste aspekter af Trajans regeringstid var hans fremadgående politik på grænserne og hans administrative og bygningsmæssige aktiviteter, især med hensyn til Italien.,
krige og erobringer
en smule herlighed er en kilde til styrke til et nyt regime, og Trajan synes at have besluttet at rette Domitians Politik om “svaghed” mod Dacianerne. Resultatet var to Dacian Warsars (101-102 og 105-106), den første tilsyneladende søgt af Rom, den anden klart en Dacian forsøg på hævn. Efter den første krig blev Dacia ydmyg; efter den anden blev den annekteret.,
Trajan anerkendte uden tvivl den økonomiske værdi af Dacia (omtrent moderne Rumænien), men han må også have set visdommen ved at fremme en kile af romersk territorium mellem Roms mulige barbariske fjender, tyskerne mod vest og sarmaterne mod øst. Dacia med tiden blev grundigt latiniseret, og rumænerne i dag taler et romansk sprog. Også i 106 døde klientkongen af Nabateans, og Trajan beordrede sit territorium-omtrent moderne Sinai, Negeb og Jordan— annekteret som provinsen Arabien.,Parthia, der i det væsentlige omfavnede det moderne Irak og Iran, var den eneste stormagt, Rom stod overfor, og de to var konstant i strid med, hvem der skulle kontrollere Armenien, hvilket var strategisk vigtigt for begge. Da spørgsmålet kogte op igen, besluttede Trajan at annektere Armenien, hvilket han gjorde (114) med lidt kamp. Armenien kunne imidlertid næppe holdes, hvis partherne kunne angribe det fra Mesopotamien, og i 115 besatte Trajan det nordlige Mesopotamien. I 116 fortsatte han sydpå, tog den parthiske hovedstad og gik videre til den Persiske Golf.,Trajan organiserede sin nye erobring i provinser, men oprør brød ud bag ham overalt. Selv inden for imperiet brød jøderne ud i en bitter oprør, massakrerede Hedningerne, hvor de kunne, og blev massakreret til gengæld. Trajan havde til hensigt at genoprette orden og genoptage krigen, men han døde pludselig (117), og hans efterfølger, Hadrian, sluttede fred med Parthia og opgav de østlige provinser undtagen Arabien.,
Administration og Offentlige bygge –
Selv om Trajans offentlige arbejder, der var udbredt over hele det britiske imperium, og det vigtigste var i Italien: veje, især Via Traiana i syd; de store forbedringer, at Claudius ‘s kunstig havn ved Ostia, og især den enorme forum i Rom, omgivet af haller, biblioteker, butikker og centrering om den mest berømte af alle Trajan’ s værker, den store kolonne mindes hans Dacian sejre.Trajans administrative foranstaltninger havde hovedsagelig til formål at bevare Italiens velstand., Han udvidede Nervas ordning med alimenta, billige statslån til landmænd, hvis tilbagebetaling gik til lokalsamfundene til støtte for fattige børn. Da økonomien i nogle af byerne blev kaotisk, han udnævnte midlertidige kejserlige embedsmænd, curatores, at kontrollere byens budgetter. Ligesom alimenta spredte dette system sig også, og de midlertidige embedsmænd havde en tendens til at blive permanente. Trajan udvidede endda praksis til hele provinser, og hans korrespondance med hans udpegede Plinius den yngre viser, hvor smålige de spørgsmål, der måtte henvises til den centrale myndighed, var.,de gamle reviderede aldrig deres opfattelse af, at Trajan var den bedste af kejserne, og hans regeringstid indviede næsten et århundrede, hvor næsten alle elementer i imperiet arbejdede i harmoni, men moderne historikere har nogle forbehold. Både penge og arbejdskraft hans krige overspændt Rom ‘ s ressourcer, og hans bevægelse den kejserlige regering i den lokale administration, startede tendens til, at overlarge, overanstrengt bureaukrati, hvis omkostninger (bureaukrater skal være betalt) og cumbersomeness i sidste ende bidraget til sammenbruddet i empire.,
yderligere læsning
bortset fra korte epitomer overlever meget lidt gammelt litterært materiale på Trajan. For nogle hjælp, Plinius den Yngre ‘ s Lovprisning (selvom det fortæller mere om Domitian, end om Trajan) og nogle af hans breve, herunder Trajans svar. Blandt moderne værker er en undersøgelse af Trajan i Bernard .. Henderson, fem romerske kejsere (1927). For Trajans bygninger se Paul L. Mackendrick, de stumme sten taler: historien om arkæologi i Italien (1960). Betydelige oplysninger om Trajan er i F. A. Lepper ‘s specialiserede arbejde, Trajan’ s Parthian Warar (1948). □