leveomkostninger og købekraft relateret til gennemsnitlig indkomst

vi justerede de gennemsnitlige leveomkostninger i USA (baseret på 2019) til et indeks på 100. Alle andre lande er relateret til dette indeks. 80 er de sædvanlige udgifter i et andet land 20% mindre end i USA.
den månedlige indkomst (vær venlig ikke at forveksle den med en løn eller løn) beregnes ud fra bruttonationalindkomsten pr.,
det beregnede købekraftindeks er igen baseret på en værdi på 100 for De Forenede Stater. Hvis det er højere, har folk råd til mere baseret på leveomkostningerne i forhold til indkomst. Hvis det er lavere, så befolkningen er mindre velhavende.
eksemplet med SCH .ei.:
med et leveomkostninger på 144 er alle varer i gennemsnit omkring 44 procent dyrere end i USA. Men den gennemsnitlige indkomst i Sch .ei.på 7125 USD er også 30% højere, hvilket betyder, at borgerne også har råd til flere varer. Nu beregner du de 44% højere omkostninger mod den 30% højere indkomst., I resultatet har folk i Sch .ei.råd til omkring 10 procent mindre end en amerikansk statsborger.
det beregnede leveomkostninger indeks er baseret på OECD, IMF og Eurostat tal og er blevet afsluttet med forbrugeroplysninger af Numbeo samt egne undersøgelser. Det tager ikke højde for forskellene mellem fattigdom og rigdom samt priser på varer, der ikke tilhører normale behov. Derfor bør denne liste betragtes som en matematisk sætning. Hvorvidt det er realistisk at overleve med et købekraftindeks på 2, 4 (Afghanistan) betyder ikke noget i denne tabel., Dette ville svare til omkring en-42th af købekraften inde i USA.

livskvalitet i forhold til leveomkostninger

i søgen efter et potentielt vedtaget land har leveomkostningerne normalt den højeste prioritet. Andre faktorer såsom medicinsk behandling eller politisk stabilitet bør dog også tages i betragtning. I en yderligere evaluering sammenligner vi adskillige faktorer i forskellige lande for at udlede en rangordning for livskvaliteten.

andre indekser

der er nogle andre indekser, f. eks., undersøgelsen af den Sch .ei .iske bank UBS udstedt om hvert 3.år eller af EDA (Federal Departement of Foreign Affairs). Begge undersøgelser henviser kun til nogle få og normalt store byer, hvor UBS og Sch .ei.har en repræsentation.