fortsat ovenfra… Lændehvirvlerne stables for at danne en kontinuerlig søjle i rækkefølge fra superior (L1 eller første lændehvirvel) til inferior (L5 eller femte lændehvirvel). Sammen skaber de den konkave lændekrumning i nedre ryg.

der Forbinder hver ryghvirvel til de omkringliggende ryghvirvel er en intervertebral disk lavet af hård fibrocartilage med en gelé-lignende center., Det ydre lag af den intervertebrale skive, annulus fibrosus, holder hvirvlerne sammen og giver styrke og fleksibilitet til ryggen under bevægelse. Den gel .lignende nucleus pulposus fungerer som en støddæmper for at modstå belastningen og trykket, der udøves på korsryggen.

lændehvirvlerne er nogle af de største og tyngste hvirvler i rygsøjlen, anden i størrelse kun til sakrummet. En cylinder af knogle kendt som rygsøjlen udgør størstedelen af lændehvirvelens masse og bærer det meste af kroppens vægt., Bagtil er kroppen forbundet med en tynd ring af knogle kendt som buen. Buen omgiver den hule vertebrale foramen og forbinder kroppen med de benede processer på den bageste del af hvirvlen. Den vertebrale foramen er en stor, trekantet åbning i midten af ryghvirvel, der giver plads til rygmarven, cauda e .uina, og meninges som de passerer gennem lænden.

strækker sig fra rygsøjlen er flere benede processer, der er involveret i muskelfastgørelse og bevægelse af korsryggen., Den spinøse proces strækker sig fra den bageste ende af buen som et tyndt rektangel af knogle. Det fungerer som et forbindelsespunkt for musklerne i ryggen og bækkenet, såsom psoas major og interspinales. På venstre og højre side af hver hvirvel er de korte, trekantede tværgående processer. De tværgående processer danner vigtige forbindelsespunkter for mange muskler, herunder rotatores og multifidus muskler, der strækker og roterer bagagerummet.,i modsætning til de livmoderhvirveler i nakken mangler lændehvirvlerne den tværgående foramina i de tværgående processer og mangler også facetter til hver side af kroppen. Den femte lændehvirvel adskiller sig fra L1-4 ryghvirvler i at være meget større på sin forside end i ryggen. Dens spinøse proces er på den anden side mindre end i de andre lændehvirvler med en bred, firesidet form, der kommer til en grov kant og et tykt hak.