Esperanto, Eo, La Lingvo Internacia, er det mest udbredte konstrueret (eller kunstig) internationale sprog. Et konstrueret sprog er et, hvis fonologi, grammatik og ordforråd er kunstigt designet snarere end at have udviklet sig naturligt over tid. Konstruerede sprog har en tendens til at være meget regelmæssige, fordi de ikke gennemgik historiske ændringer, der normalt forekommer på naturlige sprog.navnet Esperanto stammer fra Doktoro Esperanto, pseudonymet for en polsk sprogforsker, Dr., Ludovic Lazarus Zamenhof, der skabte Esperanto i slutningen af 1870’erne og begyndelsen af 1880’erne. Hans mål var at finde en universel andet sprog, der ville hjælpe med at bekæmpe nationalismen og fremme internationalisme. Den første Esperanto-grammatik blev udgivet i 1887 i Polandars .a .a, Polen. Esperanto-talernes første verdenskongres blev afholdt i Frankrig i 1905. Siden da er der blevet afholdt velbesøgte verdenskongresser hvert år, kun afbrudt af de to verdenskrige.esperantos fonologi, grammatik og ordforråd er baseret på indoeuropæiske sprog., Esperanto er på en måde ikke et virkelig internationalt sprog, men mere som et indoeuropæisk sprog uden national tilknytning. Talere af ikke-indoeuropæiske sprog vil sandsynligvis finde Esperanto så let eller svært at lære som ethvert naturligt udviklet romansk sprog.
Esperanto har været i kontinuerlig brug siden oprettelsen, selvom det ikke anerkendes som et officielt sprog af noget land., Ifølge Ethnologue tales Esperanto af omkring 2 millioner mennesker som andetsprog i 115 lande, hvoraf de fleste tales i Central-og Østeuropa, Østasien og Sydamerika.
Der findes over 25.000 originale og oversatte bøger på Esperanto og over hundrede Esperanto-magasiner. Mange Esperanto-højttalere bruger sproget til rejser over hele verden ved hjælp af Pasporta Servo, en gæstfrihedstjeneste for Esperanto-højttalere. Andre har pennevenner i mange lande rundt om i verden ved hjælp af tjenester som Esperanto Mondo., Hvert år mødes flere tusinde Esperanto-talere for at deltage i esperantos verdenskongres (Universala Kongreso de Esperanto).
dialekter
Esperanto har ikke dialektisk variation.
Struktur
Da Esperanto er talt som et andet sprog, udtale varierer noget afhængigt af de første sprog højttalere.
vokaler
som mange europæiske sprog har Esperanto fem vokaler.,
| Luk |
jeg
|
u
|
|
| Midten |
e
|
. |
o
|
| Open |
en
|
Konsonanter
Esperanto har følgende konsonanter, som alle er typiske for de Europæiske sprog. Det giver op til tre-konsonant klynger i udgangsposition, f Strang stranga ‘mærkelige’.,flap
- /ʃ/ = sh in shop
- /ʒ/ =- s in measure
- /tʃ/ = ch in chop
- /dʒ/ = j in job
- /x/ has no equivalent in English
- /j/ = y in yet
Stress
Stress always falls on the next-to-last (penultimate) syllable, just like in Polish, Zamenhof’s native language.,
Esperanto grammatik er grundigt europæisk, idet det er et inflektivt sprog, dvs.et, hvor ord dannes ved at tilføje præfikser og suffikser til rødder for at markere grammatiske funktioner.
navneord, adjektiver og pronomen
- alle navneord slutter i-o.
- alle adjektiver slutter i-a.
- navneord og adjektiver har to tilfælde: nominativ og accusativ. Akkusativet er dannet ved at tilføje-n til nominativet.
- Demonstrative og personlige pronomen har også en genitiv sag.,
- alle andre forhold udtrykkes af præpositioner. Alle præpositioner tager den nominative sag, f.de mia patrino ‘min mors’.
- Der er to tal: ental og flertal. Flertallet er dannet ved at tilføje-j til entallet.
- adjektiver er generelt enige med navneord i tilfælde og nummer.
- Der er en enkelt bestemte kendeord la som ligner den danske bestemte kendeord ‘den’. Det har altid den samme form.
verb
- alle verb er regelmæssige.
- verber er ikke markeret for person eller nummer.,tr>
Present -asPast -isFuture -osConditional-usImperative-uInfinitive-I
- The passive is expressed by the appropriate form of esti ‘to be’ + past passive participle of the verb.,
- Esperanto har en betinget og en jussive stemninger.
- aspekt på Esperanto har en vis lighed med slavisk leksikalsk aspekt (Aktionsart).
- sammensatte tider dannes med adjektivpartitionerne plus esti ‘at være’. Deltageren bærer aspekt og stemme, mens verbet bærer den spændte.
ordrækkefølge
ordrækkefølgen for Esperanto er typisk subjekt – Verbobjekt. Adjektiver kan enten gå foran eller følge navneord.,
esperantos ordforråd kommer hovedsageligt fra Latin ved hjælp af græsk såvel som romantik og germanske sprog. Som resultat, de fleste af dets ord ser velkendte ud for talere på vesteuropæiske sprog eller til enhver, der kender et Romantiksprog.,
| Hej | Hej |
| God morgen | God morgen |
| Farvel | , Indtil senere, Indtil den (de) farvel, Farvel, Farvel, Farvel |
| Hvordan har du det? | Hvordan har du det?tak |
| tak | Tak |
| venligst | venligst |
| Undskyld mig | Undskyld!, |
| Yes | Jes |
| No | Ne |
| Man | Homo, viro |
| Woman | Virino |
Below are Esperanto numerals 1-10.,h>
du Skriver
Esperanto-alfabet har 28 bogstaver., 22 af dem er de samme som på engelsk. Der er ingen bogstaver, Q, W, X og Y. Der er seks bogstaver, der ikke findes på engelsk: Ĉ, Ĝ, Ĥ, Ĵ, Ū, Ŭ.,
- c = ts
- ĉ = ch i hak
ĝ = j i job - ĥ = /x/, som har noget tilsvarende i engelsk
- ĵ = s i takt
- ū = sh i butikken
ŭ = w i ko
Tag et kig på Artikel 1 i verdenserklæringen om Menneskerettigheder i Esperanto.,
Verdenskongres Deklaracio de Homaj Rajtoj
Artikolo 1
Ĉiuj homoj estas denaske liberaj kaj egalaj laû digno kaj rajtoj. Ili posedas racion kaj konsciencon, kaj devus konduti unu al alia da spirito de frateco.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
artikel 1
alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hinanden i en ånd af broderskab.,
Vanskelighed
Hvor svært er det at lære Esperanto?
der er ingen data om esperantos vanskeligheder for engelsktalende.