bedstemor ville ikke rejse til Florida. Hun ville besøge nogle af sine forbindelser i east Tennessee, og hun greb ved enhver chance for at ændre Bailey ‘ s sind. . . . “Se her, Bailey,” sagde hun,” se her, Læs dette, ” og hun stod med den ene hånd på sin tynde hofte, og den anden raslede avisen ved hans skaldede hoved. . . . “Bare du læser det. Jeg vil ikke tage mine børn i nogen retning med en kriminel som den aloose i det.,”
I begyndelsen af historien, den bedstemor bruger en avis historien om en flygtet straffefange på vej til Florida for at forsøge at overbevise hendes søn, Bailey, til at gå til Tennessee. Uanset om hun bruger frygt eller skyld, hendes hovedmål står som at komme til Tennessee. Men når Bailey nægter at Buge om at ændre turens kursus, går hun villigt sammen og afslører, at hun aldrig virkelig frygtede, at de ville løbe ind i den kriminelle kendt som Misfit.
næste morgen var bedstemor den første i bilen, klar til at gå., Hun havde sin store sorte valise, der lignede hovedet på en flodhest i det ene hjørne, og under det skjulte hun en kurv med Pitty Sing, katten, i den. Hun havde ikke til hensigt, at katten til at blive efterladt alene i huset i tre dage
fortælleren afslører, at på trods af hendes insisteren på natten før, at hun foretrak ikke at gå til Florida, bedstemoderen med stor begejstring slutter turen. Hun sniger sin kat, Pitty Sing, ind i bilen, fordi hun kender sin søn, Bailey, vil ikke have hende til at bringe kæledyret med., Bailey ‘ s indvendinger synes rimelige, da motellet ikke kan lide at bringe et kæledyr, men bedstemor ignorerer både motelpolitik og hendes søns præferencer, idet hun anser kattens behov, men virkelig hendes egen, vigtigere.
Den gamle dame bosatte sig komfortabelt, fjerner hende hvide bomuldshandsker og sætte dem op med sin taske på hylden i front af bagruden. Børnenes mor havde stadig på slacks, men . . ., bedstemor havde på en marineblå halm sømand hat med en flok hvide violer på randen og en marineblå kjole med en lille hvid prik i printet.
fortælleren beskriver bedstemorens påklædning til turen. I modsætning til resten af familiemedlemmerne, der bærer afslappet, behageligt tøj, er hun klædt op. Hun vil have, at enhver, der ser hende, øjeblikkeligt genkender, at hun, for en, er “en dame.”For hende kræver det at være en dame udadvendte betydninger som handsker, en hat og en pose., Hvorvidt bedstemor faktisk er en dame, og hvad det udtryk virkelig betyder, forbliver irrelevant og uklart. Imidlertid, klart bedstemor antager, at blive set som en dame vil samle andres respekt.
” ville det ikke lave et billede nu?”spurgte hun, og de vendte sig alle om og kiggede på den lille neger ud af bagvinduet. Han vinkede. . . .”Hvis jeg kunne male, ville jeg male det billede,” sagde hun.
bedstemor beundrer udsigten til en lille sort dreng, der står halvnøgt i døren til en hytte., Hun nyder billedet som helhed som en antydning af en svunden æra, en, som hun ser tilbage på kærligt. Hun synes ikke at forstå virkeligheden af det, hun ser. Langt fra at være vred over Uretfærdigheden eller tristheden i drengens tilstand, ser hun ikke engang ud til at tænke på drengen som menneske; hun betragter ham blot som en del af et landskab, der glæder hende.
bedstemoren blev krøllet op under instrumentbrættet og håbede, at hun blev såret, så Bailey ‘ s vrede ikke ville komme ned på hende på .n gang., Den forfærdelige troede, hun havde haft før ulykken var, at huset hun havde husket så levende var ikke i Georgien, men i Tennessee.
fortælleren afslører bedstemorens første tanker efter bilulykken. Før ulykken tog familien en sidetur på bedstemorens insistering på at besøge en plantage, hun huskede. Faktisk løj hun om visse detaljer i huset for at få børnene så interesserede i at besøge, at de pressede deres far til at gå imod hans dom., Da bedstemor pludselig huskede, at plantagen var placeret i en helt anden tilstand, lavede hun en lyd, der skræmte hendes kat. Hun ved, at hun spillede en rolle i at forårsage ulykken, men snarere end at tilstå sin fejl, hendes første tanker fokuserer på at ville undgå skyld.
bedstemor skreg. Hun scrambled til hendes fødder og stod og stirrede. “Du er Misfit!”sagde hun. “Jeg genkendte dig straks!”
efter deres bilulykke nærmer familien sig en bil, der indeholder tre mænd., En af dem ser meget velkendt ud for bedstemor, men i første omgang ved hun ikke hvorfor. Her, hun blurts ud hendes forståelse det øjeblik, hun genkender en af mændene til at være Misfit. Selvom hun ved nøjagtigt, hvad han er i stand til, hun ser ud til at tro, at det at navngive ham vil være at skamme ham, da hun har forsøgt at skamme sit barnebarn for at være uhøflig.
bedstemoren bemærkede, hvor tynde hans skulderblade var lige bag hatten, fordi hun stod op og kiggede ned på ham. “Beder du nogensinde?”spurgte hun.,
Her forsøger bedstemor at tale Misfit ud af hvad han planlægger at gøre for hende og hendes familie. Hans tyndhed inspirerer hendes oprindelige tanke til at nævne bøn. Måske giver hans fysiske udseende hende et kort glimt af Misfit som en virkelig person, et medbarn af Gud. Selvom denne forbindelse ikke varer, i øjeblikket før hendes død, vender hendes forståelse af Misfit tilbage til hende stærkere.,
“Måske er han ikke oprejse de døde,” den gamle dame mumlede, ikke at vide, hvad hun sagde, og følelse så svimmel, at hun sank ned i grøften med hendes ben snoet under hende.
den Misfit føler sig usikker på, om Jesus virkelig oprejste de døde, og han forklarer, at dette ikke at vide tillader, selv kræver, at han opfører sig som han gør. Bedstemor kunne i dette øjeblik hævde sin tro på Jesu guddommelighed og således overbevise Misfit til at acceptere muligheden for frelse. En sådan stærk erklæring kan endda redde hendes liv., Men overfor Misfit ‘ s tvivl bliver hendes egen tro, klart aldrig stærk, sat i tvivl, tilsyneladende bare for at behage Misfit.
hans stemme syntes at knække og bedstemorens hoved ryddet et øjeblik. Hun så mandens ansigt snoet tæt på sit eget, som om han skulle græde, og hun mumlede: “Hvorfor er du en af mine babyer. Du er et af mine egne børn!”Hun rakte ud og rørte ved ham på skulderen.,
i det sidste øjeblik i hendes liv genkender bedstemor pludselig Misfit som et medmenneske og Guds barn. Hun ynker ham og ønsker at trøste ham. At denne åbenbaring kommer til hende på et sådant tidspunkt tillader hende at dø med fred i sit hjerte. Ironisk nok skaber Misfit, mens han opfører sig som et monster, en situation, hvor bedstemor oplever et øjeblik af ægte uselviskhed, før hun dør.