måske har ingen tegnsætningstegn mange anvendelser og derfor potentiale for misbrug og misbrug som tegnsætningstegnet – som disse Dårligt tegnede tegn viser.,
 |
 |
Som Lynne Truss forklarer i hendes dejlige forsvar af korrekt tegnsætning, Eats, Shoots & Blade, apostrof først gjort sit udseende i det engelske sprog i det 16 århundrede. Dets eneste formål var at betegne manglende bogstaver, et værktøj Shakespeare fandt mest nyttigt til at gengive linjer som dette: “Fie on’ t! O fie!”og dette: “” det er en fuldbyrdelse, der er ivrig efter at være ønsket.,”
et århundrede senere blev apostrof parret med bogstavet S i slutningen af et substantiv for at vise besiddelse. Blyanten tilhørende Bill kunne nu forkortes til Bills blyant. Alt i orden. Men tingene bliver komplicerede, når det pågældende substantiv slutter i s eller allerede er flertal. Men det er en anden blog en anden dag. I dag rører jeg på to misuses, der er mest allestedsnærværende og mest irriterende for mig personligt.
- dens og det er
- din og du er
Jeg indrømmer, det er og det kan være forvirrende, fordi de ikke nødvendigvis følger reglerne., Når det bruges som en besiddende, som i denne sætning: huset mistede sit tag i stormen, det tager ikke en apostrof. Men når det er er en kombination eller sammentrækning af det er eller det har, apostrof er nødvendigt at vise, at nogle bogstaver er blevet elimineret. Det regner katte og hunde er en sammentrækning af det er og kræver således en apostrof. Her er en hurtig og enkel check er at spørge dig selv: kunne eller skulle denne sætning læse som den er, eller den har? Hvis svaret er ja, er den korrekte gengivelse i-t-apostrof-s.
Ditto med din og du er. Din er den besiddende form., Er dette Din s ?eater krøllet i hjørnet? Hvis det er, er du (du er) i store problemer. Den samme test gælder: hvis du kan erstatte din med dig, mangler du en apostrof.
hvem ville tro, at et så simpelt diakritisk mærke kunne være så forvirrende?